top of page

Om Karina Sundvall

Engang var jeg HR- og kommunikationsnørd - i dag arbejder jeg som psykoterapeut – optaget af, hvordan bl.a. kommunikationen i vores indre og mellem os som mennesker er med til at skabe og påvirke vores virkelighed og livsglæde.
 

Kommunikation, formidling, relationer, trivsel og psykisk sundhed har derfor altid været en del af mit professionelle liv – både som HR-konsulent og ekspert i psykisk arbejdsmiljø, som leder af sociale tilbud til unge og voksne og som psykoterapeut i min klinik i Nordjylland.

 

Jeg begyndte selv at gå i terapi i begyndelse af 20’erne – i forbindelse med mine forældres skilsmisse og senere, da jeg blev mor for første gang. Her begyndte en spirende optagethed af at forstå mig selv og andre mennesker dybere og bedre, og hvordan jeg bedst hjælper mig selv og andre mennesker. Det er siden hen blevet min helt store passion og mit livsprojekt.
 

Jeg er født i 1980, oprindeligt uddannet cand.mag. i Interpersonel Kommunikation (kommunikation mellem mennesker), bor fredfyldt og med en smuk gammel have på en landejendom nær Støvring i Nordjylland - sammen med min mand og vores to døtre.

Jeg føler, det er et stortprivilegie at hjælpe mennesker til at blive klogere på sig selv og finde deres livskraft! Jeg kan hjælpe dig til at skabe klarhed og støtte dig til bevidsthed om dine følelser, kropslige fornemmelser, reaktioner og handlinger - for at du tydeligere kan erkende og se dig selv og dine valg. Jeg elsker mit arbejde, og det giver mig en dyb tilfredsstillelse og en mening med livet. Den kontakt og det samvær, der oftest bliver skabt i terapitimerne er meget meningsfuldt.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og underlagt Psykoterapeutforeningens etiske regler. Det betyder bl.a. at jeg har tavshedspligt og er forpligtet til at modtage regelmæssig supervision. Derudover skal den terapi jeg tilbyder leve op til en standard, fastlagt af foreningen.

 

Mit menneskesyn

 

Jeg arbejder ud fra en humanistisk/eksistentiel synsvinkel, der tager udgangspunkt i, at mennesket har et ansvar og et valg i forhold til eget liv. Vi har også en naturlig og iboende trang til selvhelbredelse og – realisering. Dybest set skaber vi vores eget liv gennem de valgt, vi træffer og det vi vælger at fokusere på i livet.

Mennesket føler sig ofte adskilt og alene og dermed uden mening i tilværelsen.

Dybest set er vi en del af hinanden – og af det univers vi lever i.

Det er i samspil med andre mennesker, vi har muligheden for at forstå os selv, udvikle og forandre os – og det er ofte i vores nære relationer, vi har mulighed for at opleve den største meningsfuldhed og fuldbyrdelse som menneske.

 

Uddrag fra min blå bog

 

Uddannelse​

  • Psykoterapeut ved Essens Kurser og Uddannelse 2020

  • NADA-praktiker, øreakupunktur, ved NADA Danmark 2018

  • Gestaltterapeut ved Essens Kurser og Uddannelse 2018

  • Socialpsykologi på Aalborg Universitet 2015

  • Stresscoach ved Bjarne Toftegaard 2013

  • Diplomfag i projektledelse og strategisk ledelse ved act2learn 2011

  • Life og Business Coach ved Sofia Manning 2011

  • Cand.mag. Interpersonel Kommunikation ved Aalborg Universitet 2009

  • Kontoruddannelse med speciale i Spedition og Shipping ved DHL Global Forwarding 2003

 

Erhvervserfaring

  • Koordinator og psykoterapeut ved Kvisten – Terapi til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb

  • Psykoterapeut og misbrugsbehandler i Kragskovhede Fængsel ved HjulsøgaardFonden

  • Koordinator og daglig leder ved Center for Seksuelt Misbrugte Midt/nord

  • Mentor for tidligere afsonere og dømte til samfundstjeneste ved Kriminalforsorgen

  • Personundersøger ved Kriminalforsorgen

  • Projektleder og daglig leder af en ungerådgivning ved Jysk Børneforsorg

  • HR-medarbejder ved KFUM Socialt Arbejde

  • HR-konsulent ved hhv. Frederikshavn Kommune og Aalborg Universitet

  • AC-fuldmægtig ved Sygeplejerskeuddannelsen på University College Nordjylland

  • HR- og Uddannelseskonsulent ved Telenor

bottom of page