
NADA - ØREAKUPUNKTUR
Hvad er NADA-metoden?
NADA-metoden er et standardiseret recovery-program, der består af akupunktur i fem punkter i øret. Metoden bruges som komplementærstrategi sammen med f.eks. psykoterapi, coaching eller anden form for personligt udviklingsarbejde.
Formålet med NADA-metoden er at øge effekten af den primære behandling. Samtidig kan metoden anvendes i akutte, krise– og katastrofesituationer samt give lindring og dæmpe stress i situationer, hvor samtale ikke er relevant eller mulig.
NADA bygger på traditionel kinesisk medicin (TCM), hvor akupunkturpunkterne balancerer organer, som regulerer både krop og psyke.
Det er et redskab til at skabe kontakt til vores eget selvberoligende system og hjælpe os til at ændre vaner. Det skaber grundlag for refleksion og bevidstgørelse af vores livsførelse. Vores system af selvberoligelse kan aktiveres på mange forskellige måder – NADA er et af redskaberne til at genfinde indre ro og balance, uden vi behøver at kende til meditative teknikker.
NADA er navnet på en forening dannet i 1985. Behandlingen blev introduceret i 1974 i USA, som en metode til at behandle afhængighed og abstinenser ved metadon og opioider generelt. Gennem de sidste 40 år har metoden bredt sig til en lang række af andre områder og indikationer – eksempelvis spiseforstyrrelser, abstinenser, afhængighed, stress, akut krisehjælp, søvnforstyrrelser, PTSD, ADHD og OCD. Det bruges til at øge koncentration og indlæring, støtte i behandling af cancer og HIV, angst og depression.
Programmet er bestående af:
nåle, der sættes i de samme fem punkter i begge ører
45 min. med standardnåle i rolige omgivelser
en non-verbal tilgang.
NADA skal ses som:
supplement til en hvilken som helst anden behandling
et psyko-socialt recovery-forløb, som regel af længere varighed
empowerment.
Og som en akut lindrende indsats der:
sætter klienten i fokus
hjælper klienten til at acceptere og mærke sig selv
hjælper klienten til at finde glemte ressourcer
yder hjælp til selvhjælp
kan modtages af alle, hvor som helst, når som helst
skaber et kravfrit miljø.
Klienter, der får NADA, klarer sig tydeligt bedre på nedenstående områder:
Fysiske symptomer
Søvnproblemer, motorisk uro, stress, agression, træthed, vrede, kramper, tics, rysten, kvalme og abstinenssymptomer (forhøjet puls og blodtryk, hjertebanken og sved).
Psykiske symptomer
Stoftrang, psykisk uro og stress, tankemylder, angst, panikangst, søvnløshed, mareridt, depression og koncentrationsevne.